Gode råd til studietvivl

Tvivlen kommer snigende for de fleste studerende på et eller andet tidspunkt under uddannelsen. Men hvis tvivlen bliver ved, bør du tage det alvorligt. Prøv at finde ud af, hvor din tvivl stammer fra. Skyldes tvivlen fx at:

  • Studiet er for udfordrende rent fagligt?
  • Du har fundet ud af, at der er noget andet, som interesserer dig mere?
  • Du har personlige problemer, der fylder i din hverdag, og som fjerner fokus fra studiet?
  • Du har svært ved at finde dig til rette socialt på studiet?

Overvej, hvilke muligheder du har for at skifte studie:

  • Kan du evt. få merit for nogle af dine kurser?
  • Hvordan er din økonomiske situation - hvor meget har du brugt af din SU?
  • Helt lavpraktisk kan det være en fordel, at du laver en liste med fordele og ulemper ved at blive på studiet eller skifte retning.

Studievejlederne på din uddannelse kan give dig svar på mange af de spørgsmål, du har i forbindelse med studietvivl. Derudover har vi i Studenterrådgivningen også erfaring med at rådgive studerende, der søger afklaring om, hvorvidt de skal fortsætte på studiet eller ej.

Du kan booke tid til en samtale.

Kan du ikke se videoen? Så husk  at acceptere cookies.

Sådan kan vi hjælpe dig

Vi tager din tvivl seriøst, og vi står klar til at lytte til dine overvejelser. I vores individuelle rådgivning hjælper vi dig med at finde ud af, hvad der ligger til grund for tvivlen, og hvordan du kommer bedst videre.

Andre relevante tilbud

Book en samtale

Til en individuel samtale har du mulighed for at tale om det, som udfordrer netop dit studieliv.

 

Kom med i en gruppe

Få hjælp sammen med andre studerende, som oplever samme udfordringer som dig. De fleste af grupperne afholdes online.

Deltag i workshops

Deltag i en workshop og få viden om og hjælp til, hvordan du håndterer typiske studielivsudfordringer.