Forbered dig på studiestarten

Du har været elev i mange år. Nu skal du være studerende. Og det har du sikkert gjort dig mange tanker om. Men regn alligevel med, at du vil opleve ting, du ikke havde forventet eller tænkt over. Du vil opleve, at både uddannelsen, og hvordan du falder til, ikke vil være helt, som du forestillede dig.

 

Bliv klædt på til livet som studerende

SRG har udviklet et kursus til alle nye studerende, som kan forberede dig på studielivet. Mange uddannelsesinstitutioner tilbyder dette kursus på deres hjemmeside eller i deres Learning Management System (LMS). Hvis din uddannelse ikke tilbyder kurset, så kan du prøve det her. Kurset består af 4 moduler, som hver tager ca. 15 – 20 min. og tager dig igennem følgende temaer:
  • Fra elev til studerende
  • Gode studievaner
  • Holdbar motivation
  • Samarbejde og faglige fællesskaber

Klik her for at prøve dem

Gode råd til studiestarten

Du behøver ikke være verdensmester fra dag 1. Tillad dig selv at være nybegynder og forvent ikke, at du har det fulde overblik med det samme.

Du er kommet for at lære noget – ikke for at være ekspert med det samme. På samme måde kan du heller ikke regne med at få nye venner fra den ene dag til den anden.

 

Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår – vær nysgerrig.

Sørg gerne for at komme med i en studiegruppe. En studiegruppe eller en studiemakker kan give dig nogle faste rammer for læsningen og kan samtidig give mulighed for at dele erfaringer og tanker.

Lav en plan for din arbejdsuge og dit første semester, så du får struktur på studie og fritid. Vær realistisk med, hvad du kan nå, og husk at give plads til andre ting end studiet. Mange har glæde af et studiejob, som kan være med til at strukturere dagen. Afvekslingen i et studiejob kan samtidig skabe et frirum, hvor du ikke skal præstere på samme måde som på studiet.

 

I stedet for at slå dig selv i hovedet – du er god nok.

Kan du ikke se videoen? Så husk  at acceptere cookies.

Andre relevante tilbud

Kom med i gruppe

Få hjælp sammen med andre studerende, som oplever samme udfordringer som dig. De fleste af grupperne afholdes online.

Deltag i workshops

Deltag i en workshop og få viden om og hjælp til, hvordan du håndterer typiske studielivsudfordringer.

Online støtte

Med den gratis app MindDistrict har du mulighed for at vælge forskellige selvhjælpsforløb, som fokuserer på bl.a. studieteknik, eksamensangst, stress og meget mere.