Studenterrådgivningen logo

 

Her kan du læse om vores tilbud for grupper, der har brug for hjælp til at forebygge konflikter og få samarbejdet til at glide.

Du kan også se mere om vores nye tilbud, Studér sammen, for dig, der savner nogen at læse sammen med.

Sådan får I samarbejdet i gruppen til at fungere

Når en studiegruppe fungerer godt, kan I lære af hinandens fejl og i fællesskab skabe et produkt, som I ikke kunne opnå alene.

Men når en studiegruppe ikke fungerer, vil frustrationer, uklare forventninger eller konflikter ikke bare spænde ben for, at I kan komme i mål med opgaven, men også gå ud over jeres humør og jeres trivsel i samarbejdet.

Det er et problem, vi ofte ser blandt studerende, og derfor tilbyder vi rådgivning til studiegrupper og specialemakkere, som gerne vil forebygge eller afhjælpe konflikter i gruppearbejdet.


Studenterrådgivningen tilbyder gratis rådgivning for jeres gruppe, hvis:

  • I ønsker hjælp til forventningsafstemning i starten af et gruppesamarbejde
  • I er kommet skævt fra start og har svært ved at komme tilbage på sporet
  • I er uenige om, hvordan I skal arbejde med jeres opgave
  • I arbejder meget forskelligt og har brug for hjælp til at se og udnytte hinandens styrker


Uanset om I skal til at skrive en større opgave sammen, eller om I allerede er i fuld gang, kan vi hjælpe jer til at opnå et bedre samarbejde. 

 

Kontakt os og få hjælp i København, Århus eller Aalborg
 

Hvis I har brug for hjælp til gruppearbejdet, er det eneste, I skal gøre at sende en mail med jeres navne, telefonnumre og navnet på jeres studie til:

kbh@srg.dk, hvis I bor nær København

aal@srg.dk, hvis I bor nær Aalborg

arh@srg.dk, hvis i bor i nærheden af Århus.

 

Når I har skrevet til os, vil en af vores psykologer kontakte jer inden for få dage og aftale et tidspunkt, hvor I kan komme forbi og få hjælp til gruppearbejdet.

Studér sammen – kom med i en af Studenterrådgivningens læsegrupper

Sidder du lidt alene med studierne? Kunne det være fedt at have nogen at mødes med på læsesalen? Savner du at have nogen at snakke med i frokostpauserne?

Så er du ikke alene!

 

I Studenterrådgivningen oplever vi, at mange studerende er meget alene om det at studere. Derfor har vi begyndt projektet Studér sammen, hvor vi vil hjælpe med at skabe nogle små studiegrupper.

Idéen går ud på, at vi sammensætter nogle grupper på cirka seks personer på tværs af fag og årgange – på den måde bliver fællesskabet altså bygget mere op omkring studievaner og struktur end selve det faglige indhold, hvilket kan være hjælpsomt.

Grupperne bliver så vidt muligt sammensat ud fra jeres ønsker til en studiegruppe, så det bliver et velfungerende arbejdsfællesskab.

Vi skyder gruppen i gang med et opstartsmøde her i Studenterrådgivningens lokaler i København, hvor en rådgiver hjælper jer med forventningsafstemning, oprettelse af Facebookgrupper, aftaler om hvornår og hvor I mødes, og hvad I ellers har behov for at snakke om. Her aftaler vi også en dag, hvor vi mødes for at evaluere, hvordan det er gået.

 

Skal du være med?

 

Hvis du har lyst til at høre mere eller gerne vil melde dig til, så skriv en mail til cnf@srg.dk hvor du kort beskriver:

  • Lidt om dig selv (bare tre linjer)

  • Hvordan din drømmegruppe skal se ud. Hvad ville I lave, hvor og hvor ofte mødes I, osv. Skal den være rent faglig eller også social? Har du nogen særlige tanker, om hvem de andre i gruppen kunne være?

(Det er ikke sikkert, at gruppen kan opfylde alle ønsker, men beskrivelsen af din ideelle gruppe kan være en hjælp, når vi forsøger at sammensætte grupper)

 

Bor du ikke i København?

 

Studér sammen udbydes lige nu kun i og omkring København. Hvis du ikke har mulighed for at deltage her, men godt kunne tænke dig at komme med i en studiegruppe, så skriv til kommunikation@srg.dk og skriv Studiegruppe i emnefeltet. Hvis interessen er stor nok, kan det være, at vi kan oprette et lignende tilbud i en af vores andre afdelinger nær dig.

Kontakt os

Mandag-fredag kl. 9-12
på tlf. 70 26 75 00

 

Ledige stillinger

 

Presse


EAN-KODE: 5798000416840
CVR-nr: 18550342

 

 

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.