Studenterrådgivningen logo

Om Studenterrådgivningen

I Studenterrådgivningen er vi eksperter i korttidsterapi for studerende på videregående uddannelser (Universiteter, Erhvervsakademier og Professionshøjskoler). Det betyder, at du hos os, som studieaktiv på en videregående, SU-godkendt uddannelse, kan få gratis hjælp fra en psykolog eller socialrådgiver, når studielivet er svært. Det kan det f.eks. være, hvis du mistrives, er ramt af stress, plaget af eksamensangst, er frafaldstruet eller noget helt femte.

 

Baggrund

 

Vi er en landsdækkende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har mere end 50 års erfaring med at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og behandling til studerende, når de møder studierelaterede udfordringer, der giver risiko for unødig forlængelse eller frafald. Samtidig arbejder Studenterrådgivnngen også for at forebygge social og psykisk mistrivsel, blandt andet ved at understøtte uddannelsesinstitutionernes eget arbejde med studietrivsel.

Læs mere om lovgivningen på vores område her.

Siden 2014 har Studenterrådgivningen samarbejdet med Kontoret for SPS og Fastholdelse samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om udvikling og levering af Special Pædagogisk Støtte (SPS) til studerende med psykiske funktionsnedsættelser samt komptenceudvikling til støttegivere for studerende med psykiske funktionsnedsættelser. 

Formålet med SPS er at sikre, at personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse i lighed med andre. En psykisk funktionsnedsættelse kan bl.a. være angstdiagnoser (fx OCD, PTSD), affektive sindslidelser (fx depression og bipolar), skizofreni og andre psykoser, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser og psykiske udviklingsforstyrrelser (fx ADHD og autisme).

Studenterrådgivningens arbejde er finansieret af staten og indgår som en selvstændig paragraf på Finansloven § 19.35.24. 

 

Afdelinger på tværs af hele landet

 

Studenterrådgivningen er landsdækkende, og vi yder rådgivning på tværs af landet.

Du kan se et overblik over vores afdelinger her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt os

Telefon: 70 26 75 00

 

Presse


EAN-KODE: 5798000416840
CVR-nr: 18550342

 

 

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.