Studenterrådgivningen logo

Studiemestringsgruppe i Odense 

Vil du gerne lære at arbejde mere fokuseret, så du får mest muligt ud af din tid? Mangler du overskud til venner, familie og fritidsaktiviteter? Har du brug for hjælp til at skabe overblik og struktur i din hverdag?

Så er Studenterrådgivningens gruppeforløb i studiemestring måske noget for dig!

 

Hvad går gruppen ud på?

 

I studiemestringsgruppen mødes vi i alt seks gange, og der er plads til otte personer i gruppen.

Vi arbejder med forskellige redskaber og teknikker, der kan hjælpe dig med at arbejde mere effektivt og strukturere din tid, så der er plads til både studie og fritid.

Vi arbejder også med, hvordan du kan holde fast i de ting, der er vigtige for dig på studiet, og hvordan du skaber nogle gode, bæredygtige studievaner. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at tage fat på andre temaer, som er relevante at tale om i gruppen.  

 

Hvor og hvornår?

 

Gruppen varetages af to psykologer, Martin og Line, fra Studenterrådgivningen og foregår i vores lokaler på Ansgargade 21 i Odense. Vi mødes hver mandag fra klokken 13.00-15.00. Gruppen starter op mandag den 23. september 2019.

Et forløb i gruppen består af seks gange, hvor hver gang vil have et tema, og du kan starte en hvilken som helst af gangene. Første gang du kommer i gruppen, skal du komme en halv time før, hvor der vil være en introduktion. Gruppen har tavshedspligt.

Hvis du synes, at gruppen lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til odn@srg.dk, hvor du skriver, hvilken mandag kl. 12.30 du ønsker at starte. Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding. Når du tilmelder dig, skal vi bruge dit navn, telefonnummer og studie.

 

Hvis du er i tvivl om dine problemstillinger egner sig til denne gruppe, er du altid velkommen til at booke en samtale hos Studenterrådgivningen på telefon 70 26 75 00.

Til samtalen kan du drøfte med en rådgiver om studiemestringsgruppen kan være et relevant tilbud for dig.

 

Mødedage 2019

 

SEPTEMBER 

23/9
30/9

 

OKTOBER 

7/10
14/10
21/10
28/10

 

NOVEMBER

11/11
18/11
25/11

 

DECEMBER 

2/12
9/12

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.