Studenterrådgivningen logo

Studiemestringsgruppe – få en bæredygtig studiehverdag

Er det svært at få en god balance mellem studieliv og privatliv? Læser du så meget, at du er for udmattet til at se venner og familie? Eller er det modsat svært at få taget sig sammen til at åbne bøgerne og komme i gang?  Har du mistet motivationen for studiet? Er du overvældet af de krav, der møder dig fra mange sider? Og er du kommet langt væk fra at leve det (studie)liv, du ønsker?

Studiemestringsgruppen er for dig, der føler dig stresset i hverdagen og gerne vil have hjælp til at skabe et studieliv, der i højere grad stemmer overens med dine værdier og ønsker for dig selv. I gruppen sætter vi fokus på, hvordan du kan håndtere de tanker og følelser, som står i vejen for, at du kan handle i overensstemmelse med dine værdier. I gruppen skabes et rum hvor deltagerne reflekterer, deler udfordringer og erfaringer samt hjælper hinanden.

Gruppen varetages af to psykologer i Studenterrådgivningen og mødes hver torsdag fra kl. 13.30 til 15.30 hos Studenterrådgivningen i Dronningens Tværgade 30, 2.

Et forløb i gruppen består af seks gange, hvor hver gang vil have et tema, og du kan starte en hvilken som helst af gangene. Første gang du kommer i gruppen, skal du komme en halv time før, hvor der vil være en introduktion. Gruppen har tavshedspligt.

 

Tilmeld dig gruppen 

 

Hvis du synes, at gruppen lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til kbh@srg.dk hvor du skriver, hvilken torsdag kl. 13.00 du ønsker at starte. Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding. Når du tilmelder dig, skal vi bruge dit navn, telefonnummer og studie. Vi bruger kun dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive kontaktet pr. telefon i tilfælde af aflysninger eller ændringer af gruppens tidspunkter.

Gruppen henvender sig til studerende, der oplever ovenstående problemer som deres primære udfordring. Har du problemstillinger, som du tvivler på egner sig til denne gruppe, er du altid velkommen til at booke en samtale hos Studenterrådgivningen. Til samtalen kan du drøfte med din rådgiver om studiemestringsgruppen kunne være et relevant tilbud for dig.

 

Gruppen afholdes på følgende datoer hos Studenterrådgivningen i København.

Adressen er Dronningens Tværgade 30, 2.sal. 

 

Mødedage

 

SEPTEMBER

19/9
26/9

 

OKTOBER

3/10
10/10
17/10
24/10
31/10

 

NOVEMBER

7/11
14/11
21/11 AFLYST
28/11

 

DECEMBER

5/12
12/12
19/12

Kontakt os

Mandag-fredag kl. 9-12
på tlf. 70 26 75 00

 

Ledige stillinger

 

Presse


EAN-KODE: 5798000416840
CVR-nr: 18550342

 

 

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.