Studenterrådgivningen logo


Giver specialet dig udfordringer?


Kæmper du med motivationen for specialet, og bliver du let fanget af overspringshandlinger? Eller er du kørt fast og ved ikke, hvordan du skal komme videre?

Så kom med i Studenterrådgivningens drop-in specialegruppe, og lær specialeteknikker, der gør dig så effektiv som muligt. Du vil også få redskaber til at håndtere, hvis du går i stå undervejs. 


 

Om drop-in specialegruppen
 

Specialegruppen består af studerende, som oplever udfordringer med specialet. Den ledes af psykolog Santos Paz Pérez fra Studenterrådgivningen. 

Udover, at du vil lære teknikker til at komme godt videre med specialet, tager gruppen udgangspunkt i de udfordringer du, og de andre studerende bringer op. Det giver dig rig mulighed for at få hjælp til lige præcis dét, der er den største udfordring for dig og arbejde med det.

Gruppen afholdes hos Studenterrådgivningen i København – se tid og datoer nedenfor. Gruppen forløber over de næste tre måneder, men du kan nøjes med at komme lige præcis det antal gange, du har brug for. 

Adressen er: Emil Holms Kanal 14, 4. sal, København S



Tilmeld dig specialegruppen
 

Kom med i gruppen ved at sende en mail til kbh@srg.dk, hvor du skriver dit navn, studie og telefonnummer samt hvilken dato, du ønsker at deltage (det er kun den første gang, vi har brug for at vide, om du kommer eller ej).


 

Tid og datoer

 

JANUAR

Den 14. januar             kl. 12.30-14.15
Den 28. januar            kl. 10.00-11.45

 

FEBRUAR

Den 11. februar            kl. 12.30-14.15
Den 25. februar           kl. 10.00-11.45 

 

MARTS

Den 10. marts              kl. 12.30-14.15
Den 24. marts              kl. 10.00-11.45

 

APRIL

Den 14. april                kl. 12.30-14.15

 


Vi glæder os til at se dig.

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.