Studenterrådgivningen logo


Vær én, men én i blandt-gruppe

 

  • Oplever du at stå i en situation, et dilemma eller en indre konflikt som er svær at udholde?
  • Kunne du have lyst til at give og få støtte og søger du et fællesskab med andre studerende?
  • Er der ikke andre af studenterrådgivningens gruppetilbud, der passer på din situation?


Navnet på denne gruppe er inspireret af højskolesangen ”Linedanser”, som blandt andet beskriver, hvordan man ved at være en, men en i blandt, møder andre og vokser gennem det møde. 

Ligesom Per Krøis Kjærsgaard’s sang, har gruppen fokus på det at mødes og være fælles med andre. Hver enkelt gruppedeltager er unik, og i gruppen arbejder vi med at kunne se det almenmenneskelige i de unikke dilemmaer eller problemstillinger, deltagerne oplever. Gruppen handler om det helende ved at kunne dele og få opbakning, spejling og anerkendelse fra andre.

”Én, men én i blandt” er en gruppe for dig, der kæmper med en kompleks eller svær problemstilling eller livssituation. Der er således stor rummelighed i denne gruppe, så deltagerne kan have vidt forskellige udfordringer. Fælles er dog, at de fleste helt unikke udfordringer, næsten altid afspejler almenmenneskelige problemer, som mange af os kommer til at opleve i løbet af et liv. 

I gruppen vil vi sammen forsøge at være nysgerrige på og undersøge samspillet mellem det unikke og det almene. Når vi hører om hinandens individuelle temaer, vil vi se om nogle af problematikkerne også har noget fælles. Når vi deler det vi står i, selv føler os genkendt og kan genkende andre menneskers problematikker, oplever vi som regel at stå mindre alene og isolerede med det, vi hver især kæmper med. 


Hvor og hvornår
 

Gruppen varetages af to psykologer i Studenterrådgivningen og mødes hver onsdag fra kl. 13-15 i Studenterrådgivningens lokaler på Emil Holms Kanal 14 i bygning 25, 5. sal, 2300 Kbh S. Gruppen består af 3-8 deltagere. Der er mulighed for at starte hvilken som helst dato, såfremt der er plads i gruppen. Når man tilmelder sig gruppen, forpligter man sig til at komme minimum 6 gange, men man må gerne blive i gruppen i op til et halvt år. Gruppen har tavshedspligt.

 

Tilmeld dig gruppen 


Hvis du synes, at ”Én men én iblandt”-gruppen lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig ved at sende en mail til kbh@srg.dk, hvor du skriver hvilken onsdag kl. 13, du ønsker at starte. Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding. Når du tilmelder dig, skal vi bruge dit navn, telefonnummer og studie. 

Hvis du er i tvivl, om denne gruppe egner sig til dig, er du altid velkommen til at booke en samtale hos Studenterrådgivningen. Til samtalen kan du drøfte med din rådgiver om ”Én men én iblandt”-gruppen kunne være et relevant tilbud for dig.

Gruppen afholdes på følgende datoer hos Studenterrådgivningen i København:


30/10

6/11

13/11

20/11

27/11

4/12

11/12

18/12

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.