Gode råd til studielivet

 

Her på siden får du en masse gode råd til mange af studielivets udfordringer

 

De 7 bedste råd til en god studiestart

Overgangen fra ungdomsuddannelse til livet som studerende på en videregående uddannelse kan være en overvældende oplevelse. Du møder mange nye udfordringer og mennesker, og du flytter måske til en ny by væk fra familie, kæreste og venner.

Hvis du er nervøs for, hvordan det hele skal gå, så frygt ej, vi har nemlig samlet vores 7 bedste råd, som hjælper dig med at overvinde startvanskelighederne og giver dig den bedste start på studielivet.


 
❶ Vær social

Prioriter at tilbringe tid sammen med dine nye studiekammerater og planlæg dine studier, så der også bliver tid til et socialt liv.

Er du lige startet på studiet, kan du udfordre dig selv ved at falde i snak med en ny medstuderende hver dag.

Engager dig i det sociale liv i og uden for studiet og hold jævnligt fri med god samvittighed, selvom det kan føles svært. Det er vigtigt at holde fri ind imellem, når man studerer.

 

❷ Kom i en læsegruppe

Læsegrupper - måske bare sammen med en anden medstuderende – giver dig et fast holdepunkt og mulighed for at udveksle erfaringer og tanker.

Springet fra gymnasiet til en videregående uddannelse er stort, så det at snakke med din læsegruppe kan give dig en fornemmelse af, hvordan de andre læser og forstår pensum.

 

❸ Planlæg din tid

Lav et ugeskema, hvor du skriver alle dine aftaler, som:

  • forelæsninger
  • læsetider
  • gruppearbejde
  • studiejob
  • træningstider
  • kaffeaftaler.

Vær realistisk med, hvad du kan nå, og husk at give plads til andet end studiet. Mange har glæde af et studiejob, som kan være med til at strukturere dagen.

Afvekslingen fra dit studieliv giver samtidig et frirum, hvor du ikke skal præstere på samme måde som på studiet.

 

❹ Accepter at ting tager tid

Tillad dig selv at være nybegynder og forvent ikke, at du har det forkromede overblik med det samme.

Du er kommet for at lære noget – ikke for allerede at være ekspert. Det at få nye venner kommer heller ikke fra den ene dag til den anden.

 

❺ Forvent udfordringer i starten

Det kan give en vild rus at starte på sin drømmeuddannelse, men bliv ikke forskrækket, hvis du nogle gange føler dig ensom og udfordret.

Følelserne kan sagtens svinge. Det ene øjeblik føler du dig fri, og det næster føler du dig fortabt. Det er naturlige følelser, der opstår, når du både skal tilpasse dig noget nyt og samtidig skal forlade dine vante rammer.

 

❻ Meld dig til et udvalg, en fritidsaktivitet, fredags-baren el. lign. på studiet.

Sociale udfordringer er oftere, end faglige udfordringer, grunden til, at studerende dropper ud. Det giver god energi at deltage i både sociale og faglige netværk.

Det er befriende at møde sine medstuderende i andre sammenhænge end rent faglige, hvor man ofte kommer til at måle sig med hinanden.

 
❼ Langt de fleste har det ligesom dig

Husk på, at alle de andre også er nervøse og spændte. Vi frygter alle at stå uden for fællesskabet eller ikke at være velkommen i en gruppe.

Søg trøst i det faktum, når du føler dig lidt alene eller usikker.

 

Ring til os og hør om dine muligheder for hjælp, hvis du oplever, at startvanskelighederne varer ved.

Studieteknik - lær hvordan du skaber overblik og planlægger dit studie

Studieteknik handler om overblik, prioritering og planlægning af dit studie, men også om dit liv i det hele taget. Som ny studerende er det noget, du skal lære, når du starter på en videregående uddannelse. Det kan være svært, så læs med her, hvis du har brug for inputs til god studieteknik.

 

 

Sådan kan du strukturere din tid, så du får mest muligt ud af den:

 

 

Skemalæg din uge

Afsæt både tid til studie, erhvervsarbejde og fritid. Struktur handler om at få et overblik – også over det, du ikke kan nå men må udskyde til senere.

 

☑ Tag et kursus i studieteknik

Spørg evt. din studievejleder, om der er kurser i studieteknik på din uddannelse.

 

☑ Få en læsegruppe

Overvej at få en læsegruppe, hvor I kan lære hinanden gode læsevaner og motivere hinanden.

 

☑ Læs 45:15

Læs i 45 minutter og hold derefter 15. minutter pause. Dét er hvad din hjerne kan holde til.  Hvis du læser flere time uafbrudt vil du få besvær med at huske, hvad du har læst. Så husk pauserne og læs i intervaller af 45 minutters varighed. Så får du mest ud af din tid.

 

☑ Quiz dig selv

Quiz dig selv, når du har læst en tekst, for at sikre dig, at du har forstået indholdet. Du kan eventuelt gøre det sammen med din studiegruppe. På den måde husker du indholdet langt bedre, når du skal til eksamen.

 

Tvivler du på, om du går på det rigtige studie?

Tvivler du på, om du går på det rigtige studie? Overvejer du at skifte studie eller at holde helt op med at læse? Så er der tre ting, du skal gøre, inden du træffer din endelige beslutning.


 
❶ Find ud af, hvorfor du tvivler

 

Tvivlen kommer på et eller andet tidspunkt i studieforløbet snigende til de fleste studerende.

Men vedvarende studietvivl skal du tage alvorligt. Find frem til, hvor din tvivl stammer fra.

 

Er det fordi:

  • studiet fagligt set er for udfordrende for dig?
  • du interesserer dig mere for et andet emne?
  • du har personlige problemer, der tager din opmærksomhed?
  • du har svært ved at finde dig til rette socialt på studiet?

 

❷ Søg informationer om dine valgmuligheder

 

Overvej hvilke muligheder du har for at skifte studie:

  • Kan du evt. få merit for nogle af dine kurser?
  • Hvordan er din økonomiske situation - hvor meget har du brugt af din SU?

Helt lavpraktisk kan det være en fordel at du laver en liste med fordelene og ulemperne ved at blive på studiet eller skifte retning.

 
❸ Få rådgivning og vejledning

 

Studievejlederne og nettet kan give dig svar på mange af de spørgsmål, du har i forbindelse med din studietvivl.

 

I Studenterrådgivningen har vi også erfaring med at rådgive studerende, der søger afklaring omkring, hvorvidt de skal fortsætte på studiet eller ej.

Kontakt os, og hør om dine muligheder for hjælp

 

Sådan overvinder du frygten for mundtlige oplæg

Har du svært ved at stå frem og tale i større eller mindre forsamlinger? Du er langt fra den eneste. 

For nogle bliver frygten dog så overvældende, at de helt afholder sig fra at møde op og deltage på studiet. De forsøger at undgå at fremlægge og at udtrykke sig i det hele taget. Er du en af dem, så kan det godt betale sig at læse med her.


 

Ofte er din frygt knyttet til ganske bestemte måder at tænke eller opfatte dig selv på, f.eks.:

 

Jeg er ikke god nok.

Jeg er bange for, at andre skal se, hvor usikker/dum/nervøs jeg egentlig er.

Jeg vil ikke udsætte mig selv for kritik, fordi den sikkert vil være negativ.

Det, jeg har at sige, er uinteressant for andre.

Jeg går helt i panik, laver pinlige ting og brænder broer bag mig, så jeg aldrig kan møde op igen.

Hvis jeg taler lynhurtigt – uden pauser og næsten uden at trække vejret – får jeg det hurtigt overstået. Så har de næsten ikke opdaget, at jeg har sagt noget.

Jeg bliver rød i hovedet.


 

Sådan overvinder du frygten

 

Nogen gange kan frygten betyde, at din tilbageholdenhed bliver selvforstærkende.

Derfor får du ikke oplevelsen af, hvor udviklende og bekræftende det også kan være at udtrykke sig.

Husk på, at nervøsitet og frygt for de fleste en del af det at skulle fremlægge et fagligt emne for sine medstuderende, men ofte er det en træningssag.

 

..Jo mere du øver dig, jo bedre går det..

 

Når du øver dig, lærer du at leve med eller tackle din nervøsitet – den kommer i baggrunden, og du kan koncentrere dig om det indholdsmæssige.

 

Hvis du har brug for hjælp til at komme ud ad den onde cirkel og træne de mundtlige oplæg, så kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig

Derfor opstår eksamensangst

Eksamensangst kan være mange ting og komme til udtryk på mange forskellige måder. Ofte er angsten et signal om, at du tackler og tolker en situation på en uhensigtsmæssig måde.

Hvis du oplever eksamensangst, kan det skyldes en af følgende grunde:

 

☑ Du er ny studerende

Nye studerende kan have svært ved at acceptere lavere karakterer, end de er vant til. Var du tidligere en af de bedste i gymnasiet, er du nu en blandt mange dygtige.

Lavere karakterer opfatter nogle studerende som et personligt nederlag og ikke et fagligt.

 

☑ Faglige vanskeligheder

Du frygter eksamen, fordi du ikke er ordentlig rustet til den. Det kan være pga:

  • Forkert studievalg
  • Faglige vanskeligheder
  • Manglende motivation
 
☑ Uhensigtsmæssig læseteknik

Er motivationen i top, har du måske endnu ikke lært at tilegne dig stoffet pga. uhensigtsmæssig studiestrukturering og læseteknik.

Læs med her, hvis du vil have gode råd til studieteknik.

 

☑ Perfektionisme og præstationsangst

Mange studerende med eksamensangst lider af perfektionisme og dermed følger også præstationsangst.

Kravene til dig selv er ekstremt høje i alle sammenhænge, og risikoen for at mislykkes bliver dermed større, og angsten øges.

En lav selvfølelse og manglende selvtillid gemmer sig ofte bag perfektionismen, så det er ikke nok kun at se isoleret på eksamensangsten. Du må også forholde dig til den måde, du oplever dig selv og andre på. 

 

☑ Tunge personlige problemer

Tunge personlige problemer i perioden op til din eksamen vil naturligvis påvirke forberedelserne og eksamenen. Det kan f.eks. være problemer som:

  • svære kæresteproblemer
  • alvorlig sygdom
  • død hos dine nærmeste

Eksamensangsten handler formodentlig ikke om din evne til at gå til eksamen, men om at du ikke har haft den nødvendige indre ro, som en eksamen kræver. 

 

Hæmmer din eksamensangst dig så meget, at du har brug for hjælp, så kontakt os og hør om dine muligheder. Vi har stor erfaring med at hjælpe studerende som netop dig.

10 eksamensråd der giver dig den bedste forberedelse

 

❶ Strukturér din læsning og prioritér læsestoffet under din eksamensforberedelse, så læsetid og fritid bliver tydeligt adskilt.

❷ Læs om dagen og hold fri om aftenen. Der skal være en tydelig adskillelse mellem studie og fritid.

❸ Læs efter tid i stedet for antal sider eller kapitler.

❹ Spring ikke læsepauserne over. Vi anbefaler intervallæsning/-skrivning – dvs. læse/skrive i 45 minutter efterfulgt af 15 minutters pause. Hverken mere eller mindre. Det er, hvad hjernen og koncentrationen kan holde til (45 min). Derefter har den brug for pause (15 min) til både at bearbejde det indlærte stof men også for at gøre klar til næste omgang læsning/skrivning.

❺ Brug pauserne væk fra computeren eller andet input, som kræver din hjernekapacitet – også væk fra Facebook, mails, sms’er og lignende.

❻ Bevæg dig fysisk i pauserne.

❼ Find ud af, hvor du læser bedst: Er det hjemme, på biblioteket, på en café eller et andet sted? Skal der være helt stille, eller må der være andre mennesker?

❽ Quiz dig selv sammen med en læsemakker/læsegruppe, så du kan tjekke, om du har forstået dit stof. Det er en langt bedre måde at forberede sig på, end ved at læse teksterne flere gange.

❾ Brug dagligt 10 minutter på at fokusere på, hvad du har nået den dag. På den måde drejer du dit fokus væk fra den lange liste over alt det, som du ikke har nået, men som det måske også var for svært at nå.

❿ Overvej, hvad du ønsker eller forventer i forhold til din familie, kæreste og venner og fortæl dem det, hvis du ved det. Vil du f.eks. fortælle dem, hvornår du skal til eksamen?

 

 

Dét skal du altid huske før en eksamen

 

Sæt dig grundigt ind i de praktiske forhold omkring din eksamen:

✔ Hvor foregår eksamen?

✔ Hvad tid starter den?

✔ Hvor lang tid varer den?

✔ Er der forberedelsestid?

Visualiser evt., hvordan du vil gennemføre eksamenen og hold fokus på det, du ved og ikke på de ’huller’, du evt. har.

 

 

Dét skal du særligt huske til den skriftlig eksamen

 

✔ Læs hele opgaven igennem. På den måde får du et overblik og ved, hvad du skal svare på.

✔ Start med de opgaver, du synes, er de letteste.

✔ Fortsæt til næste opgave, hvis du går i stå - du kan altid vende tilbage til opgaven senere.

✔ Bevægelse og luftforandring kan også hjælpe på koncentrationen.

 

 
Dét skal du særligt huske til den mundtlig eksamen 

 

✔ Øv dig i at tale højt om dit pensum over for dig selv eller din læsegruppe, når du skal forberede mundtlige eksamener. Forskellen mellem at have en indre viden og at skulle formidle sin viden med egne ord er stor.

✔ Se eksamenen som en samtale - lærer og censor er der for at vejlede dig.

✔ Fortæl, at du er nervøs.

✔ Få et svært spørgsmål gentaget eller omformuleret.

✔ Er du i tvivl om det, du tænker, er rigtigt, så sig det alligevel. Det er bedre end ikke at sige noget.

✔ Går klappen ned, så fortæl lærer og censor, hvad der sker.

 
 
Når du har overstået eksamen

 

Tomhed er en følelse, mange oplever efter en eksamen. Man kan føle sig mat oven på en stor arbejdsindsats over en længere periode.

Husk at tillade dig selv at nyde, når en eksamen er overstået, og ros dig selv for din indsats.

Hold fri den dag, du har været til eksamen – også selvom en ny eksamen venter forude.

Består du ikke en eksamen, så husk, at selvom det føles som verdens undergang, så er det ikke sådan. Mange studerende oplever at dumpe en eller flere eksamener under deres studie. 

 

Hvis du er meget nervøs for en re-eksamen og har behov for hjælp til at håndtere situationen, så kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

Opskriften på det gode gruppearbejde

Gruppearbejde kan være en udfordring for de fleste og kræver en indsats fra alle medlemmerne i gruppen, for at det bliver en god oplevelse. Men I kan faktisk relativt let strukturere jer ud af de fleste udfordringer, hvis I følger vores 10 stensikre råd til en succeoplevelse med gruppearbejde.


 

⒈Lav en dagsorden

En dagsorden og et referat af møderne er vigtige, for at gruppen kan huske de fælles aftaler. På den måde sikrer I, at I får talt om det vigtige.

 

⒉Tal i runder

Alle skal føle sig hørt, især i forbindelse med vigtige beslutninger. For at sikre det kan det være en fordel at lave en talerække og have en ordstyrer. 

 
⒊ Aftal rammer

Gør gruppens møde- og arbejdsdisciplin meget konkret med helt faste rammer. Er rammerne uklare, risikerer gruppen at blive for sårbar.

Afstem forventningerne til hinanden fra starten. Aftal f.eks. hvor mange gange om uge I vil mødes, hvor længe møderne skal vare, og hvor stor en arbejdsbyrde I hver især kan magte.

 

⒋ Skift roller

Funktionerne som referent og ordstyrer bør gå på skift – ellers risikerer I, at I bliver fastholdt i de samme roller.

 
⒌ Aftal beslutningsprocedurer

Beslut, om I vil have flertalsbeslutninger eller enstemmighed, når I skal træffe svære beslutninger. Ellers bliver det nemt de samme, der råder over gruppen.

 
⒍ Diskuter forventninger

Diskutér, hvad I forventer af hinanden i gruppen i forhold til balancen mellem det sociale og det faglige. Nogle grupper er udelukkende et arbejdsfællesskab, mens andre også udvikler sig til venskaber.

Balancen mellem hvor meget det private og det faglige skal fylde, kan derfor være forskelligt fra gruppe til gruppe. Er forventningerne uklare, kan der nemt opstå frustration og forvirring.

 

⒎  Diskuter arbejdsdeling

Drøft, hvordan I fordeler arbejdet i gruppen og evaluer det undervejs i forløbet.

Vær åbne om jeres styrker og svagheder, så I får mest udbytte af hinandens kompetencer.

Lær af hinandens styrker, så I bliver endnu bedre fagligt.

 

⒏ Skriv

Brug arbejdspapirer - i kladdeform, stikord eller fristil - så I hele tiden har fornemmelsen af at være på vej.

Fejl og misforståelser bliver nemmere opfanget, når man har skriftligt materiale at gå ud fra.

 
⒐ Reflekter over processen undervejs

Tag jer tid til at stoppe op og reflektere over, hvor langt I er nået i projektet. Husk også at fejre de små sejre.

 

⒑ Tillad problemsnak

Feedback og konstruktiv kritik skal der være plads til, ellers risikerer I at miste gruppemedlemmer og væsentlige inputs.

Konflikthåndtering er en vigtig læreproces, selv om det kan være ubehageligt og drænende. Respekter hinandens holdninger og prøv at forhandle jer frem til en løsning.

 

Sådan kan du dæmpe stress

Mange studerende er stressede i kortere eller længere perioder af deres studieliv. Det er individuelt, hvilke faktorer der stresser os, og hvor meget der skal til, før vi reagerer med stress.


 
Sådan opstår stress.

 

Stressfremkaldende faktorer er bl.a. pres udefra i form af:

📌 forandringer

📌 usikkerhed

📌 ansvar

📌 mange opgaver

📌 sygdom

📌 perfektionisme

📌 høje præstationskrav til én selv.

 

 
Symptomerne du skal være opmærksom på.

 

Vær´ særligt opmærksom, hvis du:

📌 har svært ved at sove

📌 trækker dig fra venner og familie

📌 er trist og ingen glæde har ved at holde fri

📌 har svært ved at koncentrere dig

📌 bekymrer dig. Er rastløs. Har indre uro og/eller uforklarlig angst

📌 er fysisk anspændt, f.eks. spændingshovedpine.

 

 

Sådan undgår/dæmper/stopper du stress

 

Mirakelkur mod stress eksisterer ikke, men mange små konkrete skridt kan gøre en stor forskel.

 

👍 Strukturer´ din hverdag så du får overblik over dine kommende dag, uger og vær realistisk ift. hvad du kan nå

👍 Øv dig i at sige nej

👍 Undgå katastrofetanker: Prøv at køre dem til ende – de vil vise sig at være urealistiske

👍 Sørg for at få god mad, søvn og motion

👍 Mærk efter, hvad der lader dine batterier op. Er det dans, løb, musik? Få mere af det

👍 Tal højt om, hvordan du har det

👍 Bed omgivelserne om hjælp

👍 Gør 1 ting ad gangen

👍 Tænk i nuancer – ikke i ’enten–eller’ og ’sort-hvidt’

👍 Lav afspændings- eller vejrtrækningsøvelser, hvis du har svært ved at faldt til ro.

 

Vi har samlet alle vores bedste øvelser til stress-håndteringen i pjecen her.

Prøv også vores gratis app "Eksamenshjælp", der bl.a. indeholder vejrtrækningsøvelser.


 

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere din studie-stress kan  du også kontakte os og høre, hvodan vi ellers kan hjælpe dig

Er du gået i stå med din bacehlor-opgave eller dit speciale?

Hvis du er gået i stå med BA projektet eller specialet og har svært ved at se, hvordan du kommer videre, kan det være en god idé at søge hjælp.


Nogle studier tilbyder skrivekonsulenter eller skrivecoaches, andre tilbyder skriveseminarer eller skrivegrupper, der kan hjælpe dig med at få styr på skriveprocessen. Alternativt kan du selv starte en skrivegruppe, hvor du kan møde andre fra netop dit studie, der også skriver en større opgave.

 

I Studenterrådgivningen har vi skrevet en pejce om specialeskrivning. Derudover har vi tilbud om workshops for BA og specialeskrivere samt specialegrupper.

 
Nervøs for eksamen?

 

Er du meget nervøs for eksamen, og forstyrrer det dig, når du skal læse, så du mister koncentrationen?

 

Så kan du måske få gavn af at deltage i en af vores eksamensgrupper eller eksamensworkshops, hvor du får hjælp til at tackle eksamenssituationen på en ny og mere konstruktiv måde. Du kan også læse Studenterrådgivningens eksamenspjece, downloade vores gratis app 'Eksamenshjælp'.

 

Kontakt os, hvis du vil høre om dine muligheder for hjælp hos os i Studenterrådgivningen.

Dét skal du huske, når du afslutter studiet

Når du er færdig med studiet, starter en ny virkelig og derfor er der nogle særlige opmærksomhedspunkter som du ikke må glemme!

 

✔ Senest 12 måneder før du afslutter din uddannelse kan du melde dig ind i en A-kasse (som studiemedlem typisk gratis). Derved får du ret til dagpenge fra første ledighedsdag og undgår en karansperiode på 4 uger/ 1 måned. Melder du dig først ind, når du er færdig, er du først berettiget til dagpenge 4 uger efter.

 

✔ Hvis du har studiejob med opsigelsesvarsel og selv siger op og fratræder efter din sidste eksamen, får du karantæne. Tal med din A-kasse hvis du ønsker at fortsætte i studiejobbet.

 

✔ Du skal indmelde dig i A-kassen senest 14 dage efter du afslutter din sidste eksamen . Hvis du indmelder dig efter 14 dage, har du først ret til dagpenge efter 1 års medlemskab og arbejde i minimum 1.924 timer.

 

✔ Samtidig skal du melde dig ledig på jobnet.

 

✔ Hvis du har meldt dig i en A-kasse 12 mdr. før studieafslutning, skal du også overholde 14 dages fristen, dvs melde dig ledig så du skifter fra studiemedlem til dimittendmedlem.

 

✔ Hvis du afslutter en bachelor og vil fortsætte på en kandidatuddannelse, skal du også indmelde dig inden 14 dage og oplyse om du fortsætter på en kandidatuddannelse. Du har ikke ret til dagpenge i overgangen til kandidatuddannelsen, men vil du fortsætte med at læse, har du sikret dig dagpenge, hvis du stopper før uddannelsen er færdig,  og du kan fortsætte som studiemedlem i A-kassen.

 

✔ Hvis du har et studiejob og bliver ledig, eller måske får supplerende dagpenge,  skal du også overholde 14 dages fristen ved at kontakte A-kassen og sikre dig dimittendrettigheder.

 

Hvis du er i tvivl om du vil fortsætte, eller ønsker du en pause, så tal med din A-kasse. Spørg desuden altid A-kassen om dine rettigheder og muligheder og kontakt A-kassen for oplysninger om dagepengesatser, udbetaling, pligter og rettigheder.

 

Hvem/hvilke instanser er gode at kontakte omkring jobmuligheder?

 

På mange uddannelsessteder findes der et Karrierecenter, hvor du kan få vejledning omkring jobansøgninger og skiftet fra studieliv til arbejdsliv. De afholder løbende karrierearrangementer, så hold øje med dem på din uddannelses hjemmeside.

Jobcentret/ jobnet og A-kasserne har i varieret grad tilbud om personlig karriererådgivning, og information omkring jobsøgning på deres hjemmeside. Derudover har A-kasserne typisk tilbud om kurser for nyuddannede og nyledige, som kan anbefales dels for at få gode råd, dels for at udveksle erfaringer med andre nyledige.

 

 

Særlige behov/ funktionsnedsættelse

 

Har du funktionsnedsættelse eller særlige behov, er det vigtigt du taler med A-kassen om dine begrænsninger, når du bliver færdig med uddannelsen.

Kontakt din kommune vedr. støttemuligheder og ansættelse på særlige vilkår. Din kommune er forpligtet til at yde dig rådgivning, og vi anbefaler, at du kontakter dem, før du afslutter din uddannelse, så du kender dine rettigheder og muligheder.

www.handicappede studerende og kandidater.dk er en forening, hvor du kan stille spørgsmål omkring at være studerende og have handicap, men også spørgsmål om mulighederne efter endt uddannelse.

 

Kontakt os

 

70 26 75 00


EAN-KODE: 5798000416840
CVR-nr: 18550342

Følg os

 

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.