Deltag i forskningsprojekt

 

I Studenterrådgivningen videreformidler vi forskellige forskningsprojekter, der søger deltagere, som er studerende. Du kan læse mere om hvert enkelt projekt herunder, og hvordan du tilmelder dig.

 

Forskningsprojekt om selvmordstanker

Forskningsprojekt om selvmordstanker

 

Nyt studie ønsker at undersøge, om internetbaseret selvhjælpsterapi kan hjælpe personer med selvmordstanker til at få det bedre. Har du selvmordstanker, og er du interesseret i at vide mere om studiet og selvhjælpsprogrammet, kan du læse mere på Livsliniens hjemmeside www.livslinien.dk/sos eller på www.internetbehandling.dk/sos

Du kan også kontakte projektleder Charlotte Mühlmann, hvis du har spørgsmål. 📧  charlotte.muehlmann.dk ✆ 26 11  25 46.

Forskningsprojekt om natur og mindfulness

Forskningsprojekt om natur og mindfulness

 

Forskning viser, at både mindfulness og ophold i naturen reducerer stress og forebygger, at det opstår. I et nyt forskingsprojekt undersøger psykolog og ph.d.-studerende Dorthe Djernis fra Københavns Universitet om der er forskel i effekten, alt efter om mindfulness trænes i naturen eller indendørs. Hvis du er studerende og ramt af stress kan du derfor komme gratis med på et fem dages ophold med mindfulness i naturen eller indendørs d. 11. - 16. august eller d. 21. - 26. august 2017.

Kontrolgruppen får et weekendkursus med mindfulness i februar/marts 2018.

Der er 50 ledige pladser i alt som fordeles i tre grupper efter lodtrækning:

 

a) Mindfulness i naturen (Hørsholm)

b) Mindfulness indendørs (Aarhus)

c) Kontrolgruppe

 

Læs mere om projektet på www.EMAHO.dk eller kontakt projektleder Dorte Djernis, hvis du har spørgsmål. 📧 ddj@ign.ku.dk  ✆ 61 68 80 11.

Forskningsprojekt om søvnproblemer og depression

Har du problemer med at sove og har du samtidigt fået stillet en depressionsdiagnose? Mange mennesker med depression har problemer med at falde i søvn, mange opvågninger i løbet af natten eller vågner tidligt om morgenen.

 

Specialpsykolog i psykiatri Henny Dyrberg søger deltagere mellem 18 og 67 år til et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan psykologisk behandling mod søvnløshed kan bedre søvnen og depressionssymptomerne.

 

Du vil få undersøgt din søvn og desuden få mulighed for at få gratis terapi mod søvnproblemer. Deltagelse i projektet er helt ufarligt, og der er ingen bivirkninger. Undersøgelse foregår på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade, mens gruppebehandlingen og de indledende samtaler foregår på Aarhus Universitetshospital, Risskov.

 

Hvis du kunne tænke dig at høre nærmere, så kontakt:
Henny Dyrberg, psykolog og projektleder

📧 henndyrb@rm.dk
✆ 20363459

 

NB! Der søger deltagere frem til udgangen af 2017.

Kontakt os

 

70 26 75 00


EAN-KODE: 5798000416840
CVR-nr: 18550342

 

Ledige stillinger

Følg os

 

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre
hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ’accepter alle cookies’ eller du kan
vælge ’accepter ikke cookies’, hvis du ikke ønsker, at dine cookies bliver gemt.
Du kan altid slette gemte cookies ved at gå ind under avancerede indstillinger i din browser.